BetalingTAXAKonto
Sign In
 
VOGNBESTILLING
BETALING
PRISER OG TAKSTER
VI TILBYDER
OM TAXA
GIV FEEDBACK
NYHEDER
LEDIGE STILLINGER
LINKS
KONTAKT
VOGNMAND

Regler for TAXAkonto 

 

a. TAXAboner og TAXAkort kan benyttes som betaling hos TAXA 4x35 samt alle taxiselskaber i Danmark. Vi har dog ikke ansvar for, at enkelte ikke modtager disse. TAXAregningskørsel kan kun anvendes i vogne tilsluttet TAXA 4x35.

b. Når du har modtaget dine TAXAboner eller TAXAkort, er du forpligtet til at betale for alle kørsler - også i tilfælde af misbrug. Du er ligeledes ansvarlig for misbrug af TAXAregningskørsel.

c. TAXAboner og TAXAkort er personlige, men du kan bemyndige andre personer til at underskrive for dig.

d. I tilfælde af misbrug kan TAXA til enhver tid ophæve kontoen og kræve boner og evt. kort tilbageleveret.

e. Særlige regler om TAXAboner, TAXAkort og TAXAregningskørsel følger nedenfor.

f. Ved tilmelding til LeverandørService vil du blive opkrævet ugentligt. Ønskes almindelig fakturering bedes dette angivet. For almindelig fakturering opkræves kr. 35 pr. måned. Betalingsbetingelserne ved almindelig fakturering er 8 dage netto. 

 

Regler for TAXAkort

 

I. Kortets anvendelsesmuligheder

a. TAXA 4x35s (herefter kaldet TAXA) TAXAkort kan anvendes til betaling for taxikørsel i alle vore vogne samt hos de fleste andre taxiselskaber i Danmark.

b. TAXA udsteder kortet og opretter i forbindelse hermed en konto i kundens navn.

c. Ved brug af kortet skal kunden afgive underskrift på en udprintet taxikvittering, der giver oplysning om dato, klokkeslæt, vognnummer, distance og beløb. Kunden bør sikre sig, at oplysningerne på kvitteringen er korrekte.

d. Der kan udstedes flere kort til hver kunde (på samme konto).

e. Kunden kan bemyndige andre til at anvende kortet. Kortet kan anvendes af  ihændehaveren.

f. TAXA kan bestemme, at kortet kun skal være gyldigt i en bestemt periode, og at udstedte kort skal ombyttes.

II. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet

a. Kunden skal opbevare kortet forsvarligt og skal jævnligt kontrollere, at kortet ikke er bortkommet.

b. Såfremt TAXAkortet mistes, eller kunden får mistanke om, at udlånte kort bliver misbrugt, skal TAXA hurtigst muligt kontaktes på telefon 35 30 91 62 i kontortiden (udenfor kontorets åbningstid på telefon 35 35 35 35). Ved alle henvendelser til TAXA om TAXAkort skal kunden oplyse navn og adresse og så vidt muligt tillige kort- og kontonummer.

c. Kunden er som udgangspunkt ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet. Når TAXA er underrettet om, at kortet er bortkommet eller formentlig besiddes af en uberettiget, er TAXA forpligtet til uden unødigt ophold at sørge for spærring af kortet.

d. Kundens spørgsmål i forbindelse med kortene og eventuelle klager kan rettes til TAXA, Rosenlunds Allé 8, 2720 Vanløse, tlf.: 35 35 90 01.

e. Beslutter kunden sig for ikke længere at benytte kortet, skal dette snarest leveres tilbage til TAXA i overklippet stand. Såfremt kørselskontoen samtidig ønskes ophævet, skal samtlige kort udleveret til den pågældende konto tilbageleveres til TAXA i overklippet stand.

f. Såfremt vilkårene for indehavelse og anvendelse af TAXAkortet overtrædes, er TAXA berettiget til straks og uden yderligere varsel at spærre for brug af  kortet og at forlange alle kort udleveret til den pågældende konto afleveret.

III. Omkostninger, gebyrer, rente m.v.

a. Der er ikke gebyr på brug af kortet.

b. Ved fremsendelse af påmindelser om manglende betalinger opkræves et gebyr på kr. 100,00. Ved eventuel overgivelse til retslig inkasso påløber endvidere et administra­tionsgebyr på kr. 200,00.

IV. Kreditværdighedsvurdering

a. Ved bestilling hos TAXA af TAXAkonto skal udover navn og adresse oplyses CVR-nummer. TAXA afgør alene, hvorvidt TAXAkonto oprettes til ansøgeren, og TAXA er berettiget til at tjekke ansøgerens oplysninger i Købmandsstandens Oplysningsbureau og at undersøge eventuel optagelse i Ribers Kreditinformation.

V. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

a. Ved brug af TAXAkortet noteres kortets nummer, det samlede kørselsbeløb, dato for brugen af kortet og nummeret på den taxi, hvori kortet har været benyttet. Ved brug af TAXAkort i andre taxiselskabers vogne kan oplysningerne være begrænsede.

Samtlige oplysninger videresendes elektronisk fra vognen til TAXA. Oplysningerne anvendes ved bogføringen, i kontoudtog og ved eventuel senere fejlretning. Oplysninger videregives i øvrigt kun, hvor lovgivningen kræver det, eller til brug for retssager om krav, stiftet ved brug af kortet. Oplysningerne opbevares af TAXA i 5 år.

b. Såfremt TAXA som følge af misbrug af TAXAkortet eller som følge af manglende betaling ser sig nødsaget til at tilbagekalde TAXAkortet og ophæve kon­toen, er TAXA berettiget til at overgive eventuelle restkrav til retslig inkasso og til at lade registrering herom ske i Ribers Kreditinformation. TAXA fører liste over spærrede kort.

 

 

 Regler for TAXAbon

 

I. Bonernes anvendelsesmuligheder

a. TAXA 4x35s (herefter kaldet TAXA) TAXAboner kan anvendes til betaling for taxikørsel i alle vores vogne samt hos de fleste andre taxiselskaber i Danmark.

b. TAXA udsteder bonerne, og opretter i forbindelse hermed en konto i kundens navn.

c. Ved brug af bonerne skal kunden udfylde bonens felter med de angivne oplysninger. Herefter modtager kunden en udprintet taxikvittering, der giver oplysning om dato, klokkeslæt, vognnummer, distance og beløb. Kunden bør straks sikre sig, at oplysningerne på kvitteringen er korrekte.

d. TAXA fastsætter en udløbsdato for de enkelte boner, og bonerne kan ikke anvendes efter denne dato.

II. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af bonerne

a. Kunden skal opbevare bonerne forsvarligt og skal jævnligt kontrollere, at disse ikke er bortkomne.

b. Såfremt bonerne mistes, skal kunden hurtigst muligt kontakte TAXA på telefon 35 30 91 62 i kontortiden (udenfor kontorets åbningstid på telefon 35 35 35 35). Ved alle henvendelser til TAXA om TAXAboner skal kunden oplyse navn og adresse og så vidt muligt tillige kontonummer.

c. Kunden er som udgangspunkt ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af bonerne. Når TAXA er underrettet om, at bonerne er bortkomne eller formentlig besiddes af en uberettiget, er TAXA forpligtet til uden unødigt ophold at sørge for spærring af bonerne.

d. Kundens spørgsmål i forbindelse med bonerne og eventuelle klager kan rettes til TAXA 4x35, Rosenlunds Allé 8, 2720 Vanløse, tlf.: 35 35 90 01.

e. Såfremt kunden beslutter sig for ikke længere at benytte bonerne, er det kundens ansvar at destruere samtlige udstedte boner. Ønskes kontoen samtidig ophævet, skal dette oplyses.

f. Såfremt vilkårene for indehavelse og anvendelse af TAXAboner overtrædes, er TAXA berettiget til straks og uden yderligere varsel at spærre for brugen af  disse og forlange ubrugte boner afleveret.

III. Omkostninger, gebyrer, rente m.v.

a. Der er ikke gebyr på brug af bonerne.

b. Ved fremsendelse af påmindelser om manglende betalinger opkræves et gebyr på kr. 100,00. Ved eventuel overgivelse til retslig inkasso påløber endvidere et administra­tionsgebyr på kr. 200,00.

IV. Kreditværdighedsvurdering

a. Ved bestilling hos TAXA af TAXAkonto skal udover navn og adresse, oplyses CVR-nummer. TAXA afgør, hvorvidt TAXAkonto oprettes til ansøgeren og TAXA er berettiget til at tjekke ansøgerens oplysninger i Købmandsstandens Oplysningsbureau og at undersøge eventuel optagelse i Ribers Kreditinformation.

V. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

a. Ved brug af TAXAbon noteres bonens nummer, det samlede kørselsbeløb og dato for brugen af kortet og nummeret på den taxi, hvori bonen har været benyttet. Samtlige disse oplysninger videresendes fra vognen til TAXA. Oplysningerne anvendes ved bogføringen, i kontoudtog og ved eventuel senere fejlretning. Oplysninger videregives i øvrigt kun, hvor lovgivningen kræver det, eller til brug for retssager om krav, stiftet ved brug af bonerne. Oplysningerne opbevares af TAXA i 5 år.

b. Såfremt TAXA som følge af misbrug af bonerne eller som følge af manglende betaling ser sig nødsaget til at tilbagekalde bonerne og ophæve kørselskon­toen, er TAXA berettiget til at overgive eventuelle restkrav til retslig inkasso og til at lade registrering herom ske i Ribers Kreditinformation.

 

Regler for TAXAregningskørsel

 

I. Ordningens anvendelsesmuligheder

a. TAXA 4x35s (herefter kaldet TAXA) regningskørselsordning kan anvendes ved taxikørsel i alle vore vogne, og er beregnet til kørsel, hvor der ikke finder nogen betalingstransaktion sted.

b. TAXA opretter en konto i kundens navn. Ved kundens brug af ordningen debiteres turbeløbet kontoen.

c. Regningskørselsordningen kan kun benyttes til bestilte ture, og kan alene bestilles med en specifikt angiven slutadresse. Chaufføren er ved denne type kørsler forpligtet til at køre direkte til den opgivne slutadresse.

d. Turene bestilles via opringning til centralen på telefon 35 35 35 35 eller online på www.taxa.nu. Kunden oplyser nummeret på kontoen, fra hvilken betaling skal trækkes.

II. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af ordningen

a. Kontonummeret skal opbevares forsvarligt.

b. Såfremt kunden får mistanke om, at kontonummer er kommet i en uberettigets besiddelse, skal TAXA hurtigst muligt kontaktes på telefon 35 30 91 62 i kontortiden (udenfor kontorets åbningstid på telefon 35 35 35 35). Ved alle henvendelser til TAXA om ordningen skal kunden oplyse navn og adresse og så vidt muligt tillige kontonummer.

c. Kunden er ansvarlig for tab som følge af andres uberettigede brug af ordningen. Når TAXA er underrettet om, at kontonummer eventuelt er kommet i en uberettigets besiddelse, er kunden dog ikke ansvarlig for efterfølgende uretmæssig brug af ordningen. Kontoen vil af TAXA uden unødigt ophold blive lukket for brug.

d. Spørgsmål i forbindelse med kontoordningen og eventuelle klager kan rettes til TAXA 4x35, Rosenlunds Allé 8, 2720 Vanløse, tlf.: 35 35 90 01         

e. Såfremt kunden beslutter sig for ikke længere at benytte ordningen, skal dette snarest meddeles TAXA, der vil sørge for opgørelse og lukning af kontoen.

f. Såfremt vilkårene for indehavelse og anvendelse af kontoordningen overtrædes, er TAXA berettiget til straks og uden yderligere varsel at spærre for brugen af ordningen.

III. Omkostninger, gebyrer, rente m.v.

a. Der er ikke gebyr på brug af ordningen.

b. Ved fremsendelse af påmindelser om manglende betalinger opkræves et gebyr på kr. 100,00. Ved eventuel overgivelse til retslig inkasso påløber endvidere et administra­tionsgebyr på kr. 200,00.

IV. Kreditværdighedsvurdering

a. Ved bestilling hos TAXA af TAXAkonto skal ud over navn og adresse oplyses CVR-nummer. TAXA afgør, hvorvidt kontoen oprettes til ansøgeren, og TAXA er herved berettiget til at tjekke ansøgerens oplysninger i Købmandsstandens Oplysningsbureau og at undersøge eventuel optagelse i Ribers Kreditinfor­mation.

V. Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb m.v.

a. Ved brug af ordningen noteres det samlede kørselsbeløb, dato for brugen af denne og nummeret på den taxi, hvori ordningen har været anvendt. Samtlige disse oplysninger videresendes fra vognen til TAXA. Oplysningerne anvendes ved bogføringen, i kontoudtog og ved eventuel senere fejlretning. Oplysninger videregives i øvrigt kun, hvor lovgivningen kræver det, eller til brug for retssager om krav, stiftet ved brug af bonerne. Oplysningerne opbevares af TAXA i 5 år.

b. Såfremt TAXA som følge af misbrug af ordningen eller som følge af manglende betaling ser sig nødsaget til at ophæve kørselskon­toen, er TAXA berettiget til at overgive eventuelle restkrav til retslig inkasso og til at lade registrering herom ske i Ribers Kreditinformation.

 

 

 

 

 


© Copyright 2012 Taxa 4x35