Da Taxa 4x35s hovedserviceydelse i dag ikke kan leveres uden udledning af CO2 finder vi det vigtigt at påtage os det samfundsansvar som i dagens klimaorienterede samfund påhviler alle.
Miljøregulering
Siden 15/9 2009 har det ikke været muligt at få indregistreret en almindelig personbil med højere energiklasse end C som taxi. Taxa 4x35s vognpark består af vogne, der i gennemsnit ikke er ældre end 18 måneder. Det betyder, at alle taxier som udgangspunkt vil være energiklasse C eller bedre ved udgangen af 2011.
Energiklasse- og Euronormfordeling primo 2011
Primo 2011 har Taxa 4x35 registreret 359 ud af sine 782 vogne som energiklasse C eller bedre. Disse 359 vogne er alle Euronorm 4 eller bedre.
Ud af hele vognparken er 193 vogne Euronorm 5, 426 Euronorm 4, 22 Euronorm 3 og 1 vogn er Euronorm 1. 140 vogne har ikke registreret nogen Euronorm.
Nærmeste vogn til kunden
I Taxa 4x35s vogne er installeret udstyr af mærket Pathfinder. Systemet er unikt ved at det altid via GPS sender den nærmeste vogn til kunden. Ved denne metode køres der færre tomme kilometer set i forhold til de systemer, som tildeler turene til de vogne, som har været længst ledige, men som så skal køre længere for at hente en kunde.
Elbiler
Taxa 4x35 har af Energistyrelsen fået bevilget midler til igangsættelse af et projekt vedrørende elbiler. Det forventes at disse puljemidler vil muliggøre en forsøgsordning der vil sætte 5 elbiler på gaden som taxier medio 2012.
Energirigtig kørestil
Uddannelse af chauffører i energirigtig kørestil. Det er vores mål at 50 % af alle de chauffører som kører for vognmænd tilsluttet TAXA 4x35 er uddannet i energirigtig kørestil ved udgangen af 2011. Ultimo 2012 vil 80 % af de chauffører, som kører i Taxa 4x35 have gennemgået denne uddannelse.
Foranstaltninger for at spare på energien
I 2011 har vi planer om at gennemgå hele TAXAs hovedkvarter for at finde områder, hvor vi kan spare på energien. Vi vil samtidig indføre en IT-politik hvor vi køber de mest strømbesparende pc’er.
CO2-kvoter
Mens vi venter på mere CO2-venlige køretøjer tilbyder vi specifikke kunder at købe CO2-kvoter som individuel kompensation for den kørsel vi foretager for kunden.
TAXA 4x35 tager føringen, også når det gælder miljøet - læs her: