menu RING 35 35 35 35 drop arrow
BESTIL TAXA
Presse

Presse

Pressekontakt

Jacob Bülow Hansen

HELP PR & Kommunikation
Mobil: +45 28 94 27 40
E-mail: jacob@help-pr.dk

divider

Billedgalleri

divider

Pressemeddelser

  • Taxiselskab kører flot resultat hjem11-05-2017 00:00:00



     

     

     

    Efter et tumultarisk år i taxibranchen er det igen lykkedes Københavns største taxiselskab, TAXA 4x35, at præsentere endnu et pænt plus på bundlinjen. Med den sunde økonomi vil selskabet ruste sig til de nye tider og investere i nye indtægtskilder.





     

    TAXA 4x35 offentliggør i dag deres årsregnskab for 2016. Selvom taxibranchen har været genstand for store omvæltninger og massiv mediebevågenhed, kan selskabet igen i år præsentere sorte tal på bundlinjen. TAXA 4x35s regnskab viser et positivt driftsresultat på 2,1 millioner kroner, på trods af at nettoomsætningen i 2016 er faldet med 4,5 mio. kr., da pladslejen for vognmændene er sat ned.



     

    ”Det seneste år har været et begivenhedsrigt et af slagsen, men hele organisationen har leveret en solid arbejdsindsats. Vi har i 2016 fokuseret og investeret massivt i vores app og lanceret vores nye rating-system, og derfor er vi meget tilfredse med vores årsregnskab,” siger adm. direktør for TAXA 4x35 Peter Bjerregaard og fortsætter:



     

    ”Vi har formået at hente 53 nye vogne fra konkurrerende selskaber for at dæmme op for de ældre vognmænd, der er stoppet, og derudover har vi indgået nye samarbejder med over 200 erhvervskunder. De fleste C20 selskaber er i vores kundeportefølje, og vi fortsætter vores mål om at forblive det mest attraktive taxiselskab på markedet.”



     

    Regnskabet betyder, at TAXA 4x35 nu har en egenkapital på 12,3 mio. kr. sammenlignet med 10,1 mio. kr. året før.



     

    Opruster til ny taxilov



     

    Tidligere på året blev et politisk flertal enige om en ny og mere liberaliseret taxilov. Det fik Uber til at trække sig, men Peter Bjerregaard tror ikke, at branchen har set det sidste digitale tiltag forsøge at tage markedsandele.  For at være rustet til kampen vil man hos TAXA 4x35 investere i en større modernisering.



     

    ”Vi har positive forventninger til 2017 og vil fortsætte med at investere i forretningen og nye indtægtskilder, der kan positionere os på et mere konkurrencepræget marked. Vi er klar til at tage kampen op, så længe det er på lige vilkår,” siger Peter Bjerregaard.



     

    Tidligere på året lancerede man et rating-system, der skal give kunderne mulighed for at bedømme chaufføren samt SightseeingTAXA, der tilbyder guidede ture med historiekyndige chauffører, og TAXA 4x35 vil forsat tænke i nye baner for at udvikle selskabet og branchen.



     

    ”Vores ambition er at fortsætte udviklingen, så TAXA 4x35 er tilpasset samfundets udvikling og kundernes behov. Vores mål og strategi er at ændre branchen fra et vognmandserhverv til et serviceerhverv med kunden i centrum,” slutter Peter Bjerregaard.

     



     

    For yderligere information, kontakt venligst:
    Jacob Bülow Hansen
    +45 2894 2740
    jacob@help-pr.dk



    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og flere end 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere taxibranchen med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd

    Læs mere
  • Taxiselskab introducerer ”kørende kanalrundfart”04-05-2017 00:00:00



     

     

     

    Turistsæsonen er med de første krydstogtskibe for alvor skudt i gang. Og som noget nyt kan de mange turister se hovedstadens seværdigheder og få hemmelighederne bag, mens de sidder på bagsædet af en taxa. Københavns største taxiselskab, TAXA 4x35, lancerer SightseeingTAXA med historiekyndige chauffører.



     

     

     





    Når sæsonens første krydstogtskib lægger til på Langeliniekajen, er årets turistsæson for alvor skudt i gang. Og som noget nyt i år kan de mange turister se hovedstadens seværdigheder med de historiske anekdoter, mens de sidder behageligt på bagsædet i en afkølet taxa.



    Som det eneste taxiselskab i landet introducerer TAXA 4x35 SightseeingTAXA, hvor kunderne kan vælge forskellige pakker, der transporterer dem rundt til en række københavnske seværdigheder.
    Chaufførerne har fået intens undervisning i Københavns historie og derigennem opdateret deres viden om byens attraktioner, og adm. direktør Peter Bjerregaard glæder sig over, at man fortsat kan tilbyde nye initiativer for at forbedre kundeservicen.



    ”Vi er stolte over at kunne præsentere vores seneste koncept. Både hoteller og større erhvervskunder har længe efterspurgt et koncept som dette, så vi er glade for at kunne tilbyde det til vores mange kunder og landets turister,” siger Peter Bjerregaard og fortsætter:



    ”Wonderful Copenhagen har også lanceret en ny turismestrategi, der skal gøre byens turister til midlertidige lokale, og med vores chaufførers mange års erfaring bag rattet op og ned ad Københavns snørklede veje, kan de guide turisterne sikkert igennem byen og fortælle om de store seværdigheder samt byens små anekdoter. Nøjagtig som en kørende kanalrundfart, men med et mere personligt præg.”



    Helt konkret består SightseeingTAXA af fire forskellige pakker, som kan bookes via TAXA 4X35’s kundecenter. Det er muligt at booke en almindelig taxa til 1-3 personer eller en minivan til 4-8 personer. Turene varierer mellem 2-8 timer, og kunden kan vælge chauffører med sprogfærdigheder i engelsk, tysk og spansk. TAXA 4x35 har indtil videre sat 10 taxier af til initiativet, men antallet forventes at stige i takt med efterspørgslen.



    Begejstring i hotelbranchen

    Hotel Copenhagen Island, et af Københavns store hoteller, har testet SightseeingTAXA, og receptionschef, Christian Dahlqvist Pouelsen, er imponeret over det nye og innovative produkt.



    ”Vores kunder, som har prøvet SightseeingTAXA, var meget tilfredse. De fik en god, guidet tur igennem København med interessante, historiske anekdoter fra chaufføren. Det her er et innovativt produkt, som virkelig tilfører værdi til turisterne i København, og som hotel kan vi nu tilbyde et nyt og spændende produkt. Jeg er meget begejstret,” siger Christian Dahlqvist Pouelsen.



    Udover Hotel Copenhagen Island har en håndfuld øvrige københavnske hoteller været med i testfasen, og der er allerede åbnet for bookinger. SightseeingTAXA er ikke sæsonbetonet og vil derfor være tilgængeligt året rundt.
    Du kan læse mere om initiativet og de forskellige pakker her: http://www.taxa.dk/sightseeingtaxa

     



     

    For yderligere information, kontakt venligst:
    Jacob Bülow Hansen
    +45 2894 2740
    jacob@help-pr.dk



    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og flere end 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere taxibranchen med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd

    Læs mere
  • TAXA 4x35 fjerner chauffør: Han kommer ikke til at køre flere ture for os10-10-2016 00:00:00



     

     

     

    TAXA 4x35 fjerner den chauffør, som fredag den 7. oktober sagde ukvemsord til Louise Dorph Houvenaeghel. Vi har nultolerance over for den slags opførsel, oplyser selskabets adm. direktør.



    I weekenden kom det frem, at Louise Dorph Houvenaeghel havde haft en ubehagelig oplevelse med en chauffør, som kører for TAXA 4x35. Han havde talt meget grimt til kunden. Nu har TAXA 4x35 taget konsekvensen og fortalt, at den pågældende chauffør aldrig kommer til at køre flere ture for selskabet.



    ”Hos TAXA 4x35 er kunden altid i centrum. Taxabranchen er meget mere end at køre en kunde fra A til B. Det handler om den gode service. Derfor er vi meget kede af denne sag. Det skal en kunde aldrig opleve,” siger adm. direktør hos TAXA 4x35 Peter Bjerregaard.



     

    TAXA 4x35 har efter episoden taget fat i den pågældende kunde for at undskylde episoden og undersøge sagen til bunds. Kundens tur vil ydermere blive refunderet, oplyser selskabet. Og den pågældende chauffør kommer ikke til at køre flere ture for selskabet.



    Service er det vigtigste i taxibranchen
    Ifølge TAXA 4x35 er et højt serviceniveau alfa omega, hvis man skal begå sig på et udfordret taximarked. Derfor har det københavnske taxiselskab tilbage i januar udvidet sine chaufførkurser, så de nu består af flere moduler, hvor service netop er i fokus.

     



    ”Jeg er så brandærgerlig over denne sag. Vi har mere end 800 vogne tilknyttet TAXA 4x35 og omkring 2000 chauffører, der kører disse vogne. Når én chauffør vælger at agere uhensigtsmæssigt over for en kunde, så går det ud over resten af branchen og alle de andre chauffører, som hver dag yder en kæmpe indsats og forsøger at levere service i topklasse,” afslutter Peter Bjerregaard.




    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og over 5 mio. ture i 2015. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Uber lukker i Danmark28-03-2017 00:00:00

     



    Efter to et halvt år i Danmark har den ulovlige kørselstjeneste Uber opgivet kampen. En ny lovgivning og flere skandaler om manglende skattebetalinger og politisigtelser har gjort, at Uber lukker appen i Danmark. Hos TAXA 4x35 tager man beslutningen med ro, men sætter pris på den udvikling kørselstjenestens indtræden medførte.



    Uber er snart fortid i Danmark. Fra 18. april er det ikke længere muligt at bestille en Uber-chauffør via den kontroversielle app, da kørselstjenesten trækker sig fra det danske marked. Det sker efter en ny lovgivning, og at tjenesten har været i søgelyset med flere skandaler. Senest har politiet sigtet fem af de 1500 chauffører.

     



    Hos Københavns største taxiselskab, TAXA 4x35, erkender adm. direktør Peter Bjerregaard, at Uber igangsatte en nødvendig modernisering af taxibranchen, men er ked af måden det skete på.

     



    ”Taxibranchen har alt for længe været fastfrosset af en forældet lovgivning, der kvalte al nytænkning. Hele den debat kom på politikernes dagsorden på grund af Uber. Så det wake-up call har været tiltrængt for alle, men jeg er ked af måden Uber valgte at træde ind på markedet. Det var uden respekt for den gældende lovgivning, og det har ført til mange frustrationer blandt landets taxichauffører,” siger Peter Bjerregaard.

     



    Siden Ubers indtræden på de danske veje i 2014, hvor kørselstjenesten også blev politianmeldt af Trafikstyrelsen, er selskabet blevet kritiseret for manglende skattebetaling, og anklagemyndigheden trak i december sidste år Uber i retten.

     



    En medieskabt krig

     


    Selvom Uber har valgt at lukke ned for tjenesten, tror Peter Bjerregaard ikke, at branchen har set det sidste nye tiltag forsøge at tage markedsandele. Udenlandske selskaber som Cabonline og Talixo står på spring.

     



    ”Den moderniserede og mere liberale taxilovgivning åbner de danske veje for flere udenlandske taxiselskaber, og det har jeg intet problem med. Al konkurrence er velkommen, så længe det er på lige vilkår og med respekt for lovgivningen. Vi er klar og har gang i en større modernisering af vores forretningsmodel. Alt hvad vi foretager os, skal komme kunderne til gode,” siger Peter Bjerregaard og fortsætter:

     



    ”Kampen mellem Uber og taxibranchen har været en medieskabt krig. Hos TAXA 4x35 har Uber aldrig været fjenden, men derimod den forældede lovgivning. Den er forhåbentligt snart fortid, og vi glæder os til at tage kampen op mod både danske og udenlandske taxiselskaber, der kommer forbrugeren til gode.”

     



    I marts lancerede TAXA 4x35 et ratingsystem, så kunderne kan rate selskabets chauffører. Derudover har man investeret et millionbeløb i deres app for at forstærke den digitale sikkerhed.

     



    TAXA 4x35 lancerede deres app i 2011. Siden da er der foretaget over to mio. bestillinger via appen, og tallet er stigende.

     



    For yderligere information, kontakt venligst:
    Jacob Bülow Hansen
    +45 2894 2740
    jacob@help-pr.dk

     

     



    Om TAXA 4x35

     


    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og flere end 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 lancerer rating-system af chauffører24-02-2017 00:00:00

     



    Et politisk flertal er langt om længe blevet enige om punkterne i en ny, liberaliseret taxilov, og meget tyder på, at taxiselskaberne får mulighed for at modernisere deres forretning. Nu ruster TAXA 4x35 sig til at tage kampen op mod konkurrenter ved at benytte kunderatings i deres app. Det skal blandt andet forbedre kundeservicen.

     



    Taxibranchen har længe været på mediernes og politikernes dagsorden, og med den nye taxilov i sigte kan selskaberne endelig begynde at indføre tiltag, som gør det muligt at tage kampen op med nye og eksisterende konkurrenter samt modernisere deres forretningsmodel til fordel for kunderne og branchen.

     



    Siden 2011 har kunder hos TAXA 4x35 kunnet rate chaufføren via appen. Nu indfører TAXA 4x35 et tiltag, hvor ratings fra selskabets app kan benyttes af vognmændene til at sikre kvaliteten.

     



    Med selskabets nye tiltag får vognmændene nu adgang til deres chaufførers ratings, så de får et billede af den enkelte chaufførs kundeservice og ageren i vognen. Har chaufføren for lavt et gennemsnit, vil denne blive afskåret fra en række af de bestilte ture via TAXA’s bestillingskontor.

     



    ”Overordnet har vi i forvejen en rigtig god kundetilfredshed med 4 ud af 5 stjerner i appen, men hos TAXA 4x35 vil vi give vores kunder den allerbedste service, og derfor vil vi rydde op i de få dårlige oplevelser. I øjeblikket er det kun 15 chauffører ud af 2000, der har for lavt et rating-gennemsnit, men det er 15 for mange,” siger Peter Bjerregaard, adm. direktør i TAXA 4x35, der forventer at få mange ratings, så kunderne kan være med til at sikre kvaliteten.

     



    Internt værktøj med rækkevidde

     



    I første omgang vil det ikke være muligt for kunderne at se en chaufførs rating, da dette fortsat er problematisk under den eksisterende taxilov. Ligesom det heller ikke er muligt for kunden at se, hvem chaufføren er, inden turen starter. Alligevel er Peter Bjerregaard sikker på, at rating-systemet bliver et vigtigt internt værktøj til at sikre kvaliteten og stå stærkere i kampen om kunderne.

     



    ”Vi følger naturligvis den gældende lovgivning, og selvom kunden ikke kan se chaufførens rating på nuværende tidspunkt, er vi sikre på, at chaufførerne vil yde en endnu bedre kundeservice på grund af det nye rating-system. Vognmændene kan nu se deres chaufførers rating og benytte dette som et redskab til at sortere de dårlige fra, så vi kontinuerligt kan sikre TAXA 4x35s høje serviceniveau,” slutter Peter Bjerregaard.

     



    Ud over rating-systemet har TAXA 4x35 i 2016 investeret et millionbeløb i deres app for at forstærke den digitale sikkerhed. Det skal medvirke til at undgå kortsvindel og misbrug ved onlinebestilling og -betaling. TAXA 4x35 lancerede deres app i 2011. Siden da er der foretaget over to mio. bestillinger via appen, og tallet er stigende.

     

     



    For yderligere information, kontakt venligst:
    Jacob Bülow Hansen
    +45 2894 2740
    jacob@help-pr.dk

     

     



    Om TAXA 4x35

     


    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og flere end 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Stor tilgang af nye vognmænd hos TAXA 4x3513-09-2016 00:00:00



     

     

     

    Taxibranchen oplever hårde tider med nye tjenester på markedet, og flere selskaber forsøger at genopfinde deres kerneforretning. På trods af dette oplever TAXA 4x35 en stigende vækst.

    Københavns ældste taxaselskab har netop udvidet taxaflåden med 33 nye vogne.



    Efter Taxinævnet, der regulerer taxiordningen i Region Hovedstaden, i år exceptionelt udstedte 70 nye tilladelser til taxakørsel i Region Hovedstaden, kan Peter Bjerregaard, adm. dir. i TAXA 4x35, fortælle, at hele 47 % af disse allerede har valgt at blive en del TAXA 4x35. Det svarer til en stigning på 6 % i antallet af selskabets vogne, og TAXA 4x35 sidder nu på 40 % af taxamarkedet i Hovedstadsområdet.



    ”Vores mål var 28 nye vogne, så jeg er meget glad for, at så mange nye vognmænd vil være en del af vores selskab og tror på vores strategi. Vi startede 2016 meget positivt, og med hårdt arbejde kan vi opretholde det stigende antal af vognmænd, chauffører og erhvervskunder, der vælger os,” siger Peter Bjerregaard.



     

    Sidste gang Taxinævnet udstedte nye tilladelser til taxikørsel var i 2008, og det er derfor historisk, at den fælles kommunale myndighed for de 28 kommuner i Storkøbenhavn og Nordsjælland i år har udstedt hele 70 nye tilladelser, hvoraf TAXA 4x35 næsten vandt halvdelen.



    Garanteret kunder til de nye vognmænd
    Ved lufthavnen og Københavns Hovedbanegård holder taxaerne tit i kø og venter på kunder. Selvom dette ikke kan undgås som taxachauffør, er der sjældent tid til dette som chauffør i TAXA 4x35. Med over 3000 erhvervskunder er TAXA 4x35 blandt erhvervslivets foretrukne transportmuligheder. Og spørger man Peter Bjerregaard, er det også en væsentlig årsag til de mange nye vogne, som vælger TAXA 4x35.

     



    ”Som hovedstadens største taxaselskab har vi også mange af landets største virksomheder som kunder. Og den store portefølje sikrer dagligt mange ture til vores chauffører og vognmænd. Branchen er i forandring, og mange chauffører og vognmænd frygter for deres job og forretning, så jeg kan godt forstå, at de vælger et selskab med mange erhvervskunder,” siger Peter Bjerregaard.



    Med de 33 nytilkomne vognmænd har TAXA 4x35 nu en samlet taxaflåde på over 800 vogne, men den nye direktør har ingen planer om at træde på bremsen foreløbigt. Taxaselskabet er allerede i dialog med nye vognmænd og arbejder på at digitalisere forretningen yderligere for at imødekomme kundernes behov.



    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og over 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Kør med til Grøn Koncert i taxa for en 20’er07-07-2015 00:00:00



     

     

    Når Grøn Koncert løber af stablen i Kolding den 21. juli vil koncertgængerne have mulighed for at tage en TAXA 4x35-vogn fra banegården til festpladsen for blot 20 kr.



    Det er ikke rigtig sommer i Kolding, før Jacob Haugaard, iført farverigt jakkesæt, underholder på Grøn Koncert i Seest. Og traditionen tro kører TAXA 4x35 Kolding koncertgængere til den grønne koncertplads, hvor navne som Mads Langer og Nik & Jay blandt andet optræder, for en flad 20’er per person. Hvis hyrevognen altså fyldes op.



    ”Tilbuddet har været meget populært de sidste år, hvor vi har kørt mange glade koncertgængere fra banegården til koncertpladsen i Seest. Derfor lå det lige for at gentage successen igen i år. Vi har indsat en masse vogne og forventer, at mange vil benytte sig af tilbuddet. Så er der jo også lidt ekstra til en fadøl eller hot dog,” siger Michael Dencker, der er driftschef hos TAXA 4x35 Kolding.

    Koldingenserne kan også se frem til samme tilbud en måned senere, da TAXA 4x35 tilbyder samme service i forbindelse med Opera på Skamlingsbakken d. 21. august. Her køres de opera-glade passagerer fra banegården til Skamlingsbakken for 50 kr.  

    Læs mere
  • Nyt samarbejde giver TAXA 4x35 vinger04-07-2016 00:00:00



     

     

     

    Københavns største taxaselskab er vant til at køre forretningsfolk til møder i hovedstaden og omegn. Nu skal et nyt samarbejde med Nordic Seaplanes også transportere det danske erhvervsliv mellem Aarhus og København

    Når hovedstadens forretningsfolk skal til møde i byen, vælger mange at bestille en vogn hos TAXA 4x35, Københavns største taxaselskab.

    Nu skal et nyt samarbejde mellem TAXA 4x35 og Nordic Seaplanes sørge for, at erhvervslivet også kan komme hurtigt til møder tværs over Kattegat mellem Aarhus og København

    Det nye samarbejde betyder nemlig, at der venter vogne fra Taxa 4x35, når vandflyveren lander ved Nordre Tolbod i København, som kører forretningskunderne hurtigt videre til deres møde.

    Nordic Seaplanes lancerede for nyligt en rute med vandflyver mellem København og Aarhus på under en time, og adm. dir. i TAXA 4x35, Peter Bjerregaard, ser mange ligheder og styrker i det nye samarbejde mellem de to transportvirksomheder, der begge transporterer passageren hurtigt frem til den ønskede destination.

    ”Jeg er utrolig glad for det nye samarbejde med Nordic Seaplanes, der passer perfekt til vores profil, selvom de opererer i et lidt højere luftlag end os. TAXA 4x35 er erhvervslivets foretrukne selskab, og vi vil gå rigtigt langt for at kunne tilbyde dem det bedste. Samarbejdet skaber synergi, da vi begge tilbyder komfort og tidsbesparelser for kunden,” siger Peter Bjerregaard og fortsætter:

    ”Du bestiller ofte ikke en taxa, når du bare skal fra A til B. Du bestiller en taxa, når du vil spare tid, og med dette samarbejde giver vi vores erhvervskunder mulighed for at komme endnu hurtigere til Aarhus eller København i en travl arbejdsdag.”


     

     



    Et kørende og flyvende kontor

     


    Nordic Seaplanes, der i april gik på vingerne med Danmarks første søflyrute, har indtil videre fire daglige afgange i hverdagene. Målet er at fylde det røde Twin Otter-fly, der har gennemgået en milliondyr renovering, op med erhvervsfolk. Og det skal det nye samarbejde med TAXA 4x35 blandt andet hjælpe med, fortæller Lasse Rungholm, der er CEO i Nordic Seaplanes og uddannet pilot og advokat.

    ”Der er mange erhvervsfolk, der ikke vil bruge en hel arbejdsdag på et møde i Jylland, og dem kan vi nemmere få kontakt med nu takket være det nye samarbejde med TAXA 4x35. Det er Københavns største taxaselskab og har, ligesom os, en utrolig høj service, og gør det muligt at arbejde undervejs. Så nu har vi både et kørende og flyvende kontor,” siger Lasse Rungholm med et smil.

     

     

    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og ca. 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Kom til Roskilde Festival med taxa for 100 kr24-06-2016 00:00:00



     

     

     

    Roskilde Festival nærmer sig, og det samme gør frustrationerne, når du skal have dit telt, din luftmadras og din flere kilo tunge taske med fra København. Det har fået taxaselskabet TAXA 4x35 til at komme med en ny transportmulighed, der gør turen til Nordens største festival let og bekvem for bare 100 kr.


     



    Hvert år strømmer mere end 100.000 danske og udenlandske festivalgængere til Dyreskuepladsen i Roskilde for at tage del i Nordens største festival. De fleste kommer med kæmpe oppakning, og det kan være noget af en udfordring at få pavillon, presenning og dåseøl med i bussen eller i toget. Det har fået taxaselskabet TAXA 4x35 til at komme med et anderledes tilbud til de mange festivalgængere, der bor i København.

     



    - Vi ved, at det kan være udfordring for mange at få transporteret sig selv og alle sine ejendele fra København til Roskilde Festival med bus eller tog. Derfor tilbyder vi nu en billig taxa-løsning, der gør turen til festivalen en hel del lettere og meget mere bekvem for københavnerne, siger Peter Bjerregaard, adm. direktør hos TAXA 4x35. 



    En minibus til dig og dine venner


    TAXA 4x35 tilbyder minibusser med plads til op til 8 personer + bagage for en fast pris på 800 kr., uanset antallet af passagerer. Det vil altså sige, at hvis man tager taxaen alene, må man smide 800 kr., mens det kun koster 100 kr. pr. mand, hvis minibussen  er fyldt helt op. Taxaerne bestilles efter først til mølle-princippet og gælder kun fra København til Roskilde. Den faste pris er et bevidst valg fra selskabets side.

     



    - Trafikken kan være fuldstændig kaotisk omkring Dyreskuepladsen i Roskilde, når først festivalpladsen åbner. Derfor har vi valgt at kræve et fast beløb, uanset transporttiden. På den måde undgår vi, at vores passagerer skal betale dyre domme for at sidde i kø, siger Peter Bjerregaard.

     

    Bestil en minibus til dig og dine venner allerede nu på 4x35 eller på callcenter@taxa.dk

    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og ca. 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Ny TAXA-strategi sikrer stor vognfremgang10-05-2016 00:00:00



     

     

     

    Selvom taxibranchen er udfordret af nye deletjenester, ser Københavns ældste taxiselskab TAXA 4x35s nye strategi ud til at være kommet godt fra start. Det sidste år har selskabet hentet 41 vognmænd fra konkurrerende selskaber og sidder nu på knap 40 procent af hovedstadens vogne. De flere vogne skal sikre endnu kortere ventetid på den bestilte taxa.



    Danmarks største taxaselskab, TAXA 4x35, havde sidste år deres forretningsstrategi til et serviceeftersyn på grund af en række nye udfordringer i branchen, som førte til en branche i udfordring og rift om kunderne. Med den nye strategi var målsætningen blandt andet at tiltrække endnu flere vogne, så servicen og fremkørselstiden blev forbedret yderligere. Og nu begynder resultaterne at vise sig.

    ”Vi har startet vores nye forretningsrejse i 2016 på bedste vis. Sammenlignet med tallene fra 2014 har vi oplevet mere end en firedobling i antallet af nye vogne, og et stort fald i vogne, som er skiftet væk fra os. Så vi har taget et stort skridt i den rigtige retning mod at blive det mest attraktive selskab på det danske marked,” siger adm. direktør for TAXA 4x35 Peter Bjerregaard.

    TAXA 4x35 tilskriver den flotte tilgang af nye vogne fra konkurrerende selskaber, at vognmændene har fået øjnene op for selskabets mange nye tiltag, eksempelvis en prisnedsættelse på vognmændenes pladsleje på 15,9 procent samt mulighed for tilkøb af ekstra services, som for eksempel dækker over vognreparationer, certificerede chaufførkurser, lokalt kundecenter samt adgang til mere end 3.000 erhvervskunder.

    Nye tiltag skal sikre flere vogne og vækst
    Med den nye strategi kommet godt fra land, er Peter Bjerregaard sikker på, at TAXA 4x35 er rustet til at tage kampen op på fremtidens marked og tiltrække endnu flere vogne, hvor samkørsel og deleøkonomi er på alles læber.



    ”Vi har de seneste tre år oplevet stigende vækst gennem tiltag, som reducerer omkostningerne for vores vognmænd, og samtidig er har vi investeret massivt i de digitale bestillingsplatforme, såsom kreditkortbetaling på TAXA App. Det tror jeg, at vognmændene kan se fordele i. Men taxibranchen står overfor store udfordringer, og vi kan derfor ikke hvile på laurbærerne. Vi skal hele tiden tænke i nye tiltag, som servicerer vores kunder bedst muligt,” slutter Peter Bjerregaard.



    TAXA 4x35 fremviste senest et driftsresultat på 2,3 millioner kroner for 2015.

    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og ca. 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 får ny direktør01-04-2016 00:00:00



     

     

     

    TAXA 4x35 ansætter Peter Bjerregaard som ny administrerende direktør. Han afløser den hidtidige direktør Jacob Gulmann.

     

    Det bliver en erfaren mand i spidsen for hovedstadens største taxiselskab, TAXA 4x35, når 54-årige Peter Bjerregaard sætter sig i direktørstolen den 1. april 2016. Han kommer fra en stilling som adm. direktør hos Dansk Distribution og har mere end 15 års erfaring inden for transport- og logistikbranchen.  



    ”Peter Bjerregaard har solid erfaring med og stor viden om transportbranchen, hvor han har arbejdet i mere end 15 år. Vi er overbeviste om, at han er den helt rette til at fortsætte TAXA 4x35’s kurs mod at blive det mest attraktive selskab for de danske vognmænd og kunder,” udtaler Palle Christensen, bestyrelsesformand for TAXA 4x35, og fortæller, at Jacob Gulmanns afgang var helt udramatisk:



    ”Jacob har leveret et enormt flot stykke arbejde og leveret en af de største turnaround i TAXA’s historie samt sørget for stigende vækst, siden han kom til for tre år siden. Vi ønsker Jacob alt mulig held og lykke med sine fremtidige opgaver.”

    Peter Bjerregaard har en karriere inden for transport- og logistikbranchen de sidste 15 år. Senest har han siddet som direktør i Dansk Distribution siden 2014. Han glæder sig til at begynde arbejdet med taxibranchen i TAXA 4x35.

    ”Jeg ser meget frem til at begynde hos TAXA 4x35. Det er en virksomhed som har været en del af de Københavnske gader i mere end 100 år og som i dag er helt i front på digitale løsninger i branchen,” siger Peter Bjerregaard og fortsætter:

    ”Taxibranchen er en branche med store udfordringer, men også store muligheder. Transport er i dag meget mere end at køre kunder fra A til B. Det handler om at levere den bedste service og oplevelser for private og erhvervskunder. Det glæder jeg mig til at udvikle sammen med de mange dygtige medarbejdere i TAXA 4x35.”



    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og ca. 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Niels Brock og taxaselskab i utraditionelt samarbejde31-03-2016 00:00:00



     

     

     

    Som taxachauffør er ens arbejdsdag fyldt med forskellige mennesker og situationer. Derfor har Danmarks største taxaselskab, TAXA 4x35, og Niels Brock Kursuscenter indgået et samarbejde, der skal give de københavnske passagerer et højere serviceniveau.



    Som taxachauffør møder man mennesker fra hele samfundet, og ofte bliver køreturen hjemsted for en unik samtale. En vognmandsundersøgelse fra 2012 viste, at 66 % af chaufførerne var af en anden etnisk herkomst, og det kan sommetider forhindre samtalen. Det vil TAXA 4x35 nu gøre noget ved og indgår derfor et samarbejde med Niels Brock Kursuscenter for at forhøje serviceniveauet ved undervisning i dansk, konflikthåndtering og regnskab..



    Ifølge Kim Sørensen, undervisningsansvarlig hos TAXA 4x35, der har været med til at udarbejde kurserne, bliver der blandt andet lagt vægt på sprog og konflikthåndtering.

    ”Hvis man skal begå sig i et presset taximarked, så kræver det, at kunden altid er i centrum, og kundeoplevelsen er helt i top. Som taxachauffør møder man mange forskellige mennesker og skal man være ordentligt klædt på til opgaven, er det vigtigt, at man er god til sproget og konflikthåndtering,” fortæller Kim Sørensen.

    Mange chauffører vælger også taxabranchen for at forfølge drømmen om at blive selvstændig som vognmand. Det tager de nye kurser også højde for.

    ”Vi ved, at mange af vores chauffører gerne vil være selvstændige vognmænd. Den drøm vil vi gerne hjælpe dem med at forfølge, så derfor får de også mulighed for forbedre deres egenskaber i regnskab,” fortsætter Kim Sørensen.



    Mere end blot uddannelse i sprog og tal
    Hos Niels Brock er man glade for det nye samarbejde og ser frem til at undervise TAXA 4x35’s chauffører, men man ser også et større perspektiv i samarbejdet.

    ”Vi er glade for det nye samarbejde med TAXA 4x35 og sådan som vi ser det, hjælper vi dem ikke kun med at blive bedre til deres arbejde. Vores fælles indsats hjælper dem også med at blive mere integreret i samfundet,” fortæller Klaus N. Jakobsen, Direktør for Niels Brock Kursuscenter..



    Undervisningen strækker sig over forløb på 2-3 dage og forløb på 10-20 uger, som vil foregå omkring 1-2 dage om ugen. Udover chaufførkurser og uddannelsesforløb, hvor service netop er i fokus, er TAXA 4x35 også på forkant med teknologi, som forbedrer kundeoplevelsen.



    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst og er det største taxaselskab i Hovedstaden med over 3.000 erhvervskunder og over 250.000 bestilte ture om måneden. Selskabet er førende på nye teknologier og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye koncepter til gavn for kunder, chauffører og vognmænd.

    Læs mere
  • Når det sner, drypper det på TAXA 4x3523-11-2015 00:00:00



     

     

    I lørdags faldt den første sne over Købehavn, og det gjorde det vanskeligt for cyklisterne at komme på frem. Mange københavnere lod derfor cyklen stå og prajede en taxa i stedet. Det kunne mærkes hos Hovedstadens største taxiselskab, TAXA 4x35, der oplevede en stigning på ca. 40 procent i antallet af ture og modtog 10.000 flere kald end samme dato sidste år.

    Vinteren meldte for alvor sin ankomst i lørdags, hvor Købehavn blev hyllet ind i sne. Flere steder lå der et hvidt lag på vejene, og mange cykelstier var ufremkommelige i trafikken. Københavnerne måtte derfor ty til andre måder at komme frem på, og det betød ekstra arbejde for chaufførerne i Hovedstadens største taxiselskab, TAXA 4x35. I alt kørte taxiselskabets vogne 40 procent flere ture i går – svarende til 6951 flere ture i lørdags end samme dag sidste år.

    ”Vi havde mange cyklister igennem i går, der ikke kunne komme på frem til weekendens gøremål på grund af sneen. Vores taxaer er i forvejen i høj kurs hos københavnerne, og når vejret ikke arter sig, prajer eller bestiller mange af de Københavnere, der normalt kører på cykel, også en taxa,” siger adm. direktør i TAXA 4x35, Jacob Gulmann. Han fortsætter:

    ”Vores chauffører kører mange ture hver dag – især nu, hvor det er mørkt og koldt, men normalt ikke i den størrelsesorden, vi så i lørdags. Heldigvis navigerer chaufførerne hjemmevant i hele byen og håndterede de ekstra ture superb, selvom der var travlt.”

    At den første sne giver ekstra ture er ikke nyt for taxiselskabet. Her har man de seneste år oplevet en stigning i antallet af ture på dagen, hvor sneen er faldet.

    ”Mange vælger taxa over cykel og offentlig transport, når den første sne forsinker trafikken. Vi oplever, at folk prioriterer at betale for en taxa, så de stadig når at komme frem til tiden, frem for at begive sig ud på de glatte veje på egen hånd,” siger Jacob Gulmann.

    TAXA 4x35 oplevede mere end en fordobling af bestilte taxaer via deres app, via telefonen, hvor kunder kan springe telefonkøen over og slippe for at hive kontanterne op ad lommen ved at bruge TAXA 4x35s app.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 siger ja til servicekodeks25-09-2015 00:00:00



     

     

    I sidste uge præsenterede HORESTA Region Hovedstaden et nyt servicekodeks, der skal sikre en bedre taxaservice i København. TAXA 4x35 hilser initiativet velkomment og tilslutter sig glædeligt en aftale med HORESTA om servicekodekset.

    Kundeservicen skal være i top, når turister, forretningsfolk eller private prajer en taxa. Derfor har HORESTA Region Hovedstaden foreslået indførslen af et servicekodeks blandt taxiselskaber i hovedstaden. Et kodeks som Københavns største taxiselskab nu skriver under på.

    "Vi hilser naturligvis alle initiativer velkomne, der er med til at forøge serviceniveauet i branchen. Det nye er servicekodeks er meget lig med det, der allerede står beskrevet i taxilovgivningen og vi allerede lever op til. Men hvis det er med til at løfte det generelle serviceniveau i branchen yderligere, så tilslutter vi os gerne,” siger Jacob Gulmann, der er direktør hos TAXA 4x35.

    TAXA 4x35 oplyser desuden, at det i dag er alfa omega med et tårnhøjt serviceniveau blandt kunderne, hvis man skal begå sig i et udfordret taximarked. Derfor har TAXA 4x35 en løbende dialog med kunder – herunder hoteller, virksomheder og lufthavnen – om at opretholde det høje serviceniveau. Det handler blandt andet om god service fra de 1600 uniformerede chauffører, samtidig med at sikre hurtig servicering og kort ventetid på den bestilte taxa.

    ”Hvis man skal begå sig i presset taximarked, så kræver det, at kunden altid er i centrum og kundeoplevelsen er i top. Seneste tiltag har været en markant opgradering af vores chaufførkurser og uddannelsesforløb, hvor service netop er i fokus ligesom vi hele tiden er på forkant med teknologi, som forbedrer kundeoplevelsen," slutter Jacob Gulmann.

    Derudover er TAXA 4x35 en del af projektet NICE, der har til formål at give hovedstaden et serviceløft på tværs af turismens forskellige brancher og virksomheder.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 kører fremtiden i møde med ny strategi16-09-2015 00:00:00



     

     

    Til januar lancerer TAXA 4x35 en ny strategi, der skal ruste selskabet endnu bedre til fremtiden i en udfordret taxabranche og skabe vækst.

    Ovenpå to svære år i 2011 og 2012 har Danmarks største taxiselskab TAXA 4x35 de seneste tre år oplevet stigende vækst gennem en række tiltag med fokus på at reducere omkostninger og samtidigt lancere flere smarte og digitale bestillingsplatforme. Senest fremviste taxaselskabet et driftsresultat på 2,2 millioner kroner. Men det er ingen hemmelighed, at taxibranchen er udfordret, og at der er stor konkurrence om kunderne. Derfor har TAXA 4x35 taget konsekvensen og lagt en ny strategi, der træder i kraft 1. januar 2016, som blandt andet skal sikre selskabet fortsat vækst.

    "Det er vores opfattelse, at det kræver fleksibilitet og effektivitet, hvis vi vil være et konkurrencedygtigt og service-minded selskab, der kan tage kampen op på fremtidens marked. Teknologisk kan vi allerede det samme som de nyeste konkurrenter, derudover tilbyder vi også personlig betjening. Vi har ansvar for at drive en agil forretning, der kan vinde løbet i en branche, hvor mange sakker agterud. Derfor lancerer vi en ny strategi, som skal gøre os til det mest attraktive selskab på det danske marked," siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

    Det er TAXA 4x35s målsætning at vokse yderligere i 2016 og tiltrække endnu flere vogne. Det imødekommer den nye strategi blandt andet ved en 15,9 pct. prisnedsættelse på vognmændenes pladsleje, samt mulighed for tilkøb af ekstra services, som for eksempel dækker over vognreparationer, certificerede chaufførkurser, lokalt kundecenter m.m.

    På den måde kan den nye strategi på mange måder sammenlignes med tendenser fra andre brancher – fly, online musiktjenester, fitness mv. – hvor forbrugerne har en basispakke samt mulighed for at tilkøbe ekstra services.

    "De positive ændringer - sammen med den konstante omsætningsfremgang i TAXA 4x35’s vogne - vil uden tvivl gøre os til et af de mest attraktive taxaselskaber for vognmændene i fremtiden," fortsætter Jacob Gulmann.

    Bedre serviceniveau for kunderne
    Men den nye strategi skal ikke kun øge vognantallet, men også serviceniveauet over for kunderne.

    "Vi har allerede den bedste fremkørselstid i København og flere vogne skal sikre hurtigere servicering med endnu kortere ventetid på den bestilte taxa. For os er kunden altid i centrum, og det vigtigste er en god kundeoplevelse og et højt og effektivt serviceniveau," slutter Jacob Gulmann.

    Derudover øges serviceniveauet yderligere per 1. januar med et certificeret uddannelsesforløb for chaufførerne.

    Læs mere
  • Kom til Grøn Koncert i taxa for en 20’er06-07-2015 00:00:00



     

     

    Når Grøn Koncert i Kolding løber af stablen den 16. juli vil koncertgængere have mulighed for at tage en TAXA 4x35-vogn fra banegården til festpladsen for blot 20 kr.

    Inden længe lægger danske stjerner som L.O.C., Lukas Graham, Medina og Christopher vejen forbi Grøn Koncert i Kolding. Det betyder flere tusinde koncertgængere og masser af trængsel. Heldigvis vil TAXA 4x35 igen i år gør turen smule mere komfortabel ved at tilbyde en taxatur fra banegården til koncertpladsen for en flad 20’er per person, hvis vognen fyldes op.

    ”Tilbuddet har været meget populært de sidste år, og vi har haft rigtig mange ture fra banegården til koncertpladsen. Derfor lå det lige for at gentage successen igen i år. Vi forventer, at mange koncertgængere vil benytte sig af tilbuddet og spare lidt penge, som passende kan bruges til Grøn Koncert i stedet,” siger Michael Dencker, der er driftschef hos TAXA 4x35 i Kolding.

    Tidligere på året lancerede selskabet gratis Wi-Fi i vognene i Kolding, så kunder nemt kan tjekke de sidste nyheder eller holde sig opdateret på de sociale medier på vej til koncerten. Samtidig kan koldingensere nemt og hurtigt bestille en vogn via TAXA Jylland App’en, når de skal hjem igen.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 indgår aftale med Shell09-06-2015 00:00:00



     

     

    Danmarks største taxiselskab TAXA 4x35 indgår ny aftale med Shell, som både inkluderer besparelser og nye tilbud. Aftalen vil forbedre servicen yderligere overfor selskabets vognmænd og chauffører.

    I samarbejde med Shell har TAXA 4x35 indgået en ny aftale, som betyder besparelser og fordele for chaufførerne og vognmændene. Den nye aftale giver bl.a. TAXA 4x35s vognmænd en årlig besparelse på brændstoffet, der svarer til ca. 1.000 kr. per vogn.

    "Vi er tilfredse med aftalen og samarbejdet med Shell, som sikrer en række fordele til vores vognmænd og chauffører. Med aftalen får de blandt andet en garanteret liter-rabat på Shell FuelSave Diesel og markedets billigste bilvask. Det er vigtigt for os hele tiden at arbejde med at sikre de bedste forhold og aftaler for vores vognmænd og chauffører, og Shell-aftalen er endnu et skridt i den rigtige retning,” siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

    Foruden brændstofbesparelser og billig bilvask, så omfatter aftalen, der gælder de næste to år, en fast rabat på taxa-tilbehør samt billig kaffe på udvalgte stationer i Kolding og Hovedstadsområdet.

    TAXA 4x35 har i dag 718 vogne i hovedstaden og 55 taxaer i Kolding. Aftalen er derfor gældende i netop disse byer.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 tilslutter sig Taxi Management System i CPH08-06-2015 00:00:00



     

     

    Storkøbenhavns største taxiselskab, TAXA 4x35 tilslutter sig i dag den frivillige aftale om at etablere et Taxi Management System i Københavns Lufthavn. Dermed bliver hovedstadens tre største taxi-selskaber, der repræsenterer 7 ud af 8 taxier i regionen, en del af systemet.

    TAXA 4x35, der med 718 taxier er hovedstadens største taxiselskab, har i dag tilsluttet sig den frivillige aftale om at etablere et Taxi Management System i Københavns lufthavn. DanTaxi og TaxiNord 4x48 har allerede skrevet under på aftalen i slutningen af maj. Dermed får systemet samlet tilslutning fra ca. 1.700 taxier, der repræsenterer 7 ud af 8 taxier i Region Hovedstaden.

    ”Det er den helt rigtige vej at gå for branchen at løfte og udvikle serviceniveauet overalt, hvor vi kan komme til det. Derfor er vi overbevist om, at et effektivt taxi management system i lufthavnen, hvor vi sammen med lufthavnen løbende drøfter serviceforbedringer for kunder og chauffører, vil være til gavn for alle parter på langt sigt. Vi ser frem til at levere et taxiprodukt af højere kvalitet og en mere effektiv service, til både glæde og økonomisk gavn til vores vognmænd.”siger adm. direktør for TAXA 4x35 Jacob Gulmann.   

    Forbedret aftale
    ”Den samarbejdsaftale, vi nu underskriver, er på en række punkter justeret og forbedret i forhold til det vi tidligere har været præsenteret for. Særligt vigtigt er det, at udgangspunktet for systemet er ændret fra at være et kontrolbaseret til at være et tillidsbaseret system. Det giver et helt anderledes grundlag for samarbejdet om at udvikle taxi-produktet i lufthavnen,” tilføjer Gulmann.

    I Københavns Lufthavn er man glade for, at taxi management systemet nu får endnu større opbakning.

    ”Vi er meget glade for at få TAXA 4x35 med i aftalen, og ikke mindst for den fælles opbakning til at udvikle taxiproduktet, undgå kødannelser og gøre flowet af taxier langt mere effektivt, så vi har plads til at vokse. Vi ser dette som ét blandt mange greb, der skal styrke vores position, som et nordeuropæisk knudepunkt, der kommer hele Danmark til gode. Derfor vil vi sammen med vores samarbejdspartnere lægge os i selen for, at vi hurtigst muligt får implementeret et velfungerende taxi management system,” siger kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn, Henrik Peter Jørgensen.

    Fakta om taxi management systemet
    Taxi management systemet kendes fra andre europæiske storlufthavne som bl.a. Stockholm, Frankfurt og Paris. Det skal sikre, at antallet af taxier i lufthavnen doseres efter passagerbehovet. Det sker via et informationssystem, der løbende, digitalt holder vognmænd og centraler opdateret på taxi-efterspørgslen. Systemet vil give langt bedre plads i lufthavnen og færre køer. Samtidig indføres et servicekoncept, der giver incitamenter for taxierne til at levere konstant høj service for at give passagererne en endnu bedre rejseoplevelse. Taxierne venter i dag i gennemsnit 42 minutter på en tur i lufthavnen. Ambitionen er, at ventetiden mindst halveres, så den bliver maksimalt 20 minutter i gennemsnit. Det vil spare chaufførerne for ca. 330.000 timer i kø.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 kører igen flot resultat hjem04-06-2015 00:00:00



     

     

    Gennem ekstra fokus på service og kundeoplevelsen er det lykkes Danmarks største taxiselskab, TAXA 4x35, at komme ud med et pænt plus på bundlinjen igen i år. Den sunde økonomi har betydet, at selskabet i 2014 har investeret massivt i digitale løsninger.

    Igen i år kører det som smurt for TAXA 4x35. Efter årsregnskabet for 2014 er gjort op, kan selskabet igen præsentere sorte tal på bunden. Taxiselskabets regnskab viser et positivt driftsresultat på 2,2 millioner kroner.

    ”2014 har været kendetegnet ved, at vi har fokuseret og investeret massivt i digitale tiltag. Vi har lanceret betaling via TAXA 4x35-app’en, og vi har implementeret Wi-Fi i alle vores vogne. Med de store investeringer taget i betragtning er vi stolte af årets resultat,” siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

    Regnskabet betyder, at TAXA 4x35 nu har en egenkapital på 7,9 millioner sammenlignet med 5,6 millioner året før. TAXA 4x35 har som målsætning at vokse yderligere i 2015, og det positive resultat samt de sunde økonomiske forhold skal blandt andet bruges til at tiltrække endnu flere vognmænd.

    Digitale fremskridt

    Det er ingen hemmelighed, at taxibranchen er udfordret, og at der er stor konkurrence om kunderne. TAXA 4x35’s nye digitale tiltag skal derfor være med til at differentiere selskabet positivt fra konkurrenterne. ”Vi vil være det mest moderne og innovative taxiselskab i Danmark, og derfor har det været vigtigt for os at investere i nye digitale løsninger. Vi skal kunne tilbyde de services, som giver den bedste kundeoplevelse, og derfor står arbejdet med at forbedre vores teknologi og service aldrig stille,” fortæller Jacob Gulmann.

    I dag har selskabet 718 vogne i hovedstaden, mens der i Kolding kører 55 taxaer rundt med 4x35-logo på. Selskabet havde i 2014 mere end fem millioner ture, og totalomsætningen for de københavnske vogne endte på 874 millioner.

    Læs mere
  • Gratis internet i taxier i Kolding04-05-2015 00:00:00



     

     

    Danmarks største taxiselskab, TAXA 4x35, giver nu passagerer i Kolding adgang til gratis Wi-Fi i vognene. Det er Telia, der står bag løsningen.

    Næste gang du skal tage en taxa i Kolding, slipper du for at bekymre dig om udgiften til at gå på internettet under køreturen. Taxiselskabet 4x35 vil nemlig installere gratis Wi-Fi i selskabets 55 vogne i Kolding.

    ”Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder i Kolding gratis Wi-Fi. Som taxiselskab skal vi hele tiden gøre vores ypperste for at give vores kunder den bedste oplevelse. I dag bruger mange taxituren til at være på nettet – læse nyheder, tjekke mails, være på sociale medier eller kommunikere med samarbejdspartnere. Derfor tror vi, at kunderne i Kolding vil tage rigtig godt imod tiltaget,” siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

    TAXA 4x35’s vogne vil køre rundt med deres egen router, og der vil derfor også være forbindelse i områder af Danmark, hvor den almindelige internetdækning er svag.

    Tidligere på året installerede TAXA 4x35 gratis Wi-Fi i selskabets vogne i København, og det har kunderne taget godt imod, og selskabet kan mærke en gradvis stigning af brugere i takt med, at flere kunder får kendskab til det.

    Kundeoplevelsen i førersædet

    Gratis Wi-Fi er seneste skud på stammen fra TAXA 4x35 i Kolding. Tidligere på året lancerede selskabet online bestillingssystem, der har gjort det nemmere, hurtigere og mere fleksibelt at bestille en taxi. App’en blev også opdateret.

    ”Vi vil være det mest moderne og innovative taxiselskab i Danmark, og vi skal derfor hele tiden arbejde på at forbedre vores teknologi og service. Med Wi-Fi i vognen kan passagerer både bruge 3G og 4G, så det er muligt at downloade tunge filer eller film under køreturen,” siger Jacob Gulmann.

    Det rullende Wi-Fi vil blive installeret i alle TAXA 4x35’s vogne i Kolding i slutningen af april.

    Læs mere
  • TAXA 4x35: Fra kontanter til kort til app05-02-2015 00:00:00



     

     

    Nu slipper københavnerne for at hive kort eller kontanter op af lommen, når de skal køre taxi. Nu er det nemlig muligt at betale taxituren direkte via app’en, når man kører med TAXA 4x35.

    For nyligt lancerede TAXA 4x35 gratis wi-fi-adgang til deres kunder, og nu lancerer Hovedstadens største taxiselskab betaling direkte fra app’en. Man registrerer sine kort i app’en, og så bliver beløbet for turen automatisk trukket, når man stiger ud af en TAXA 4x35. Og kvitteringen, den sendes automatisk til din privat- eller arbejdsmail, så du slipper for, at kvitteringen bliver væk. Tiltaget sker for at følge den digitale udvikling, hvor den moderne forbruger ønsker nem og hurtig betaling via smartphone.  

    ”Det er vigtigt for os at fokusere på teknologi og service og hele tiden udvikle vores platforme som fx app’en. Vi vil være det mest moderne og innovative taxiselskab i Danmark, og det er app-betaling et godt eksempel på,” siger Jacob Gulmann, adm. direktør for TAXA 4x35.

    Kunderne kan dog stadig vælge at betale med enten et fysisk kreditkort eller kontanter i taxien, hvis de ikke ønsker betaling via app’en.

    Betaling via app er det nye sort

    TAXA 4x35 App har været nomineret til Danish App Awards i 2011 og E-handelsprisen i 2012 og 2013. Den er bl.a. blevet downloadet mere end 150.000 gange og står for ca. 50.000 månedlige ture. TAXA 4x35 har derfor store forventninger til den digitale betaling og håber, at denne ekstra funktion vil gøre app’en endnu mere brugbar for nye og eksisterende app-brugere.

    ”Vi forsøger hele tiden at lytte til vores kunders ønsker og behov. Mobiltelefonen er jo efterhånden blevet en udbredt betalingsform, og de færreste af os har i dag kontanter på lommen. Vi har kunnet mærke en stigende efterspørgsel, især fra vores erhvervskunder, om at kunne betale direkte fra TAXA 4x35 App’en,” fortsætter Jacob Gulmann.

    TAXA 4X35-app’en er nu tilgængelig i iOS og i den kommende uge også i Android. Hvis man allerede har downloadet TAXA 4x35 App, så skal man huske at opdatere den til version 2.0, der muliggør betaling fra app’en.

    TAXA 4x35 råder over den største flåde i Købehavn. Den tæller omkring 750 vogne i hovedstaden. Samtidig har man 1500 uniformerede førere. Man kan bestille TAXA online, via smartphone, tablet eller ved at ringe til det velkendte nummer 4x35, hvor kundecenteret er klar til at servicere kunderne 24-7, året rundt.

    Læs mere
  • Nu kan du komme gratis på nettet i taxien28-01-2015 00:00:00



     

     

    Fra 1. februar giver Danmarks største taxiselskab, TAXA 4x35, adgang til gratis wi-fi til deres taxikunder. Telia står bag den skræddersyede løsning, som forsyner knap 800 vogne.

    Vi er blevet vant til at kunne være online overalt, hvad enten vi er på café, restaurant, i bussen eller på flyet – og lige om lidt gælder det også under taxituren. En ny aftale mellem taxiselskabet TAXA 4x35 og Telia er en service for alle TAXA 4x35’s kunder, der nemt og bindingsfrit kan logge på taxiens wi-fi. Ikke mindst for udenlandske turister og forretningsrejsende vil det gratis netværk være en kærkommen ekstra service under køreturen.

    "Vi har lyttet til vores kunder, som længe har efterspurgt en wi-fi-løsning. Den gratis adgang til nettet skal være med til at styrke kundeoplevelsen under køreturen og samtidig give udenlandske besøgende og forretningsfolk mulighed for at være på nettet, mens de oplever byen - vel at mærke uden dyre roamingpriser," siger adm. direktør for TAXA 4x35, Jacob Gulmann.

    TAXA 4x35 har knap 800 vogne fordelt i København og Kolding, og muligheden for wi-fi rulles i første omgang ud i København. Senere på året får taxikunderne i Kolding også glæde af det gratis netværk.

    Det rullende wi-fi leveres som en skræddersyet løsning fra Telia, der tidligere har etableret store internetløsninger til blandt andet Telia Parken.

    "Vores løsning består af små routere, der installeres i hver enkelt vogn, som dermed får eget wi-fi-netværk til glæde for kunderne. Man logger blot på, hvorefter man frit kan læse mails, tjekke ind i lufthavnen eller uploade billeder til Facebook eller Instagram. Løsningen kører på både 3G og 4G, så man kan også streame film og serier på de lidt længere ture," siger Jacques Nedergaard, salgsdirektør i Telias erhvervsforretning.

    Læs mere
  • Mere fleksibel TAXA-bestilling i Kolding17-01-2015 00:00:00



     

     

    London, København og nu Kolding:

    Tidligere skulle borgere i Kolding ringe til kundecenteret for at få en taxa, men nu har TAXA 4x35 fået nyt online bestillingssystem, der skal gøre det nemmere, hurtigere og mere fleksibelt at bestille en taxi hos selskabet. Det betyder, at koldingensere nu kan få en vogn via en online bestillingsportal, en app eller på telefonnummeret 4x35.

    Kolding følger nu den digitale trend, som man ser i København, London andre storbyer. Det skal være nemmere og mere fleksibelt at bestille en taxa i Kolding. Derfor har TAXA 4x35 Kolding i løbet af 2014 indført en række nye tiltag. Bl.a. hedder nummeret, man ringer til, nu meget belejligt 4x35, hjemmesiden er opdateret, og nu lanceres der et nyt bestillingssystem.

    "Som taxiselskab er man ikke mere effektiv end sine it-systemer. Derfor er vi rigtigt glade for, at bestillingssystemet i Kolding nu er opdateret og klar til at gøre hverdagen nemmere for både vores kunder, kundecenter og chauffører," fortæller direktør Jacob Gulmann. Det nye online bookingsystem skal gøre det nemmere for både private og erhvervskunder at booke en vogn og holde styr på bookningerne både via online portal eller app.

    Taxa lige ved hånden

    Som prikken over i’et er TAXA Jylland App nu blevet opgraderet. Der er nu langt flere muligheder end den tidligere app. Kunder i Kolding kan nu følge deres bestillingsstatus, følge bilen på kortet og køre på konto. I København tilbyder man med stor succes en lignende app. Den er downloadet mere end 150.000 gange og står for ca. 50.000 månedlige ture.

    "Her i Kolding er det vores ønske og mål, at den nye app skal gøre lige så meget nytte, som den gør for de københavnske kunder. Den er nem at bruge, indeholder de features, kunderne ønsker, og så er den altid lige ved hånden og klar til hurtig bestilling," fortsætter Jacob Gulmann.

    Ud over nem og hurtig bestilling af en taxa, kan kunderne med den nye app bl.a.: annullere eller ændre tidspunkt, få vognens position vist på et kort, skrive en besked til chaufføren, få sendt en kvittering via e-mail og bedømme chauffører.

    Den nye TAXA Jylland App er gratis og tilgængelig på iTunes og Google Play.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 i samarbejde med Nets om nye betalingsterminaler09-10-2014 00:00:00



     

     

    Kom hurtigere ud af taxaen. Nye betalingsterminaler i TAXA 4x35’s flåde skal speede betalingssituationen op til glæde for både kunde og chauffør.

    Netto og McDonald’s bruger dem. Nu gør TAXA 4x35, som det første taxiselskab i Danmark, det også. De hurtige betalingsterminaler til betalingskort vinder frem, fordi de – kort og godt – er langt hurtigere end de gamle.

    "Private såvel som erhverv skal vælge os, når de har brug for en taxa. Det er vores mål, og det bruger vi mange ressourcer på at opnå ved blandt andet at optimere vores systemer og rutiner samt investere i nye servicetiltag. Den nye betalingsterminal er et skridt i den retning, fordi den er hurtig, og dermed kan sikre både kunde og chauffør en hurtig betjening," siger adm. direktør Jacob Gulmann, TAXA 4x35.

    De nye terminaler, IPP350, leveres af Nets, som har gode erfaringer med modellen fra andre brancher og kæder – bl.a. Netto og McDonald’s. Udgangspunktet for samarbejdet mellem TAXA 4x35 og Nets har været, at Københavns største taxiselskab skulle opnå samme muligheder som de større detailforretninger. Og så skulle omkostningerne minimeres.

    "Det skal gerne opleves som hurtigt, sikkert og gnidningsløst at betale. Derfor har vi i fællesskab arbejdet på at sikre en kontrolleret udrulning i alle vogne, så betalingsterminalerne fra dag ét kan få den ønskede effekt – nemlig hurtigere betjening af kunder," siger Sales- and Business Development Director, Thomas G. Nielsen, Nets.

    De nye terminaler, vil, som de gamle, også fjerne muligheder for misbrug med betalingskort, fordi en betaling kræver PIN og ikke accepterer en underskrift.

    Klar i alle vogne

    Den nye betalingsterminal tilhører den seneste generation af betalingsterminaler på markedet og er derfor langt hurtigere end de tidligere modeller. Ifølge TAXA 4x35 vil det fra dag 1 betyde nye fordele for både chauffører og kunder.

    "De nye betalingsterminaler giver en langt større driftssikkerhed og en højere stabilitet i betalingssituationer. Under vores intensive testforløb er vi også blevet bekræftet i, at vi med den nye model kan elimere udfald ved ture til Sverige og i områder med stor belastning som eksempelvis i lufthavnen og ved større koncerter i hovedstaden," siger CIO Sigurdur Gudnason, TAXA 4x35.

    Nets har også leveret en fremtidssikret betalingsterminal, der bl.a. kan opgraderes til at kunne modtage kontaktløse betalinger - en feature, som er ved at blive udbredt i Danmark.

    I løbet af 2014 har og vil TAXA 4x35 iværksætte en række øvrige servicetiltag, der bl.a. skal sikre bedre forhold for chaufførerne og kortest mulig fremkørselstid for kunderne.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 skifter nummer i Kolding14-08-2014 00:00:00



     

     

    Nyt bestillingsnummer og nye digitale servicetilbud til både erhverv og private skal gøre det nemmere at bestille en taxa i Kolding.

    Når man hedder TAXA 4x35 er det nærliggende, at kunderne kan ringe og bestille en vogn på 35 35 35 35. Sådan har det hidtil ikke været i Kolding, men sådan er det nu.

    ”Der er fortsat mange, der bestiller en taxa over telefonen. Af forskellige årsager har det desværre ikke været muligt for os at give kunderne mulighed for at ringe på det mest åbenlyse telefonnummer – nemlig 4x35. Det kan de nu, og det er jeg rigtig godt tilfreds med,” fortæller Anja Bredal, kundecenterchef, TAXA 4x35.

    Generelt har selskabet haft stor fokus på at gøre det nemmere, hurtigere og mere effektivt at bestille en vogn fra TAXA 4x35 Kolding. Det betyder, at selskabet også har fået ny hjemmeside og har lanceret TAXA Jylland app tidligere på året.

    På den nye hjemmeside er det blevet langt nemmere at bestille en taxa, og så har det også handlet om at være så transparente som muligt.

    ”Vi har samlet alt på vores nye hjemmeside. Og med alt, mener jeg alt, hvad måtte være relevant for både kunder, samarbejdspartnere og vores vognmænd. Vores mål er at gøre det nemt at bestille en vogn og finde relevant info med blot få klik,” siger Anja Bredal.

    Er man mere til altid at have en taxa lige ved hånden, så er selskabets app til både iOS og Android også en mulighed. I København, hvor TAXA 4x35 er det markedsledende taxaselskab, er app’en downloadet mere end 120.000 gange, og i hovedstaden dækker app’en alene 25 % af alle digitale bestillinger.

    ”Det er tydeligt at se, at flere og flere kunder vælger at bestille digitalt frem for over telefonen. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi her i Kolding nu kan præsentere vores kunder for en ny hjemmeside og en app, som begge gør det nemt, hurtigt og effektivt at bestille en TAXA 4x35,” siger Anja Bredal.

    Flere digitale forbedringer på vej

    Senere på året kan Koldings erhvervsliv og de offentlige institutioner også se frem til et nyt online bookingsystem. Her kan der både bestilles, og man får en samlet oversigt over alle sine taxabestillinger.

    Man kan tilmelde sig det online bookingsystem på TAXA 4X35’s hjemmeside, og systemet er primært udviklet til erhvervskunder med større kørselsbehov.

    Turformidlingssystemet og Koldings app bliver også opgraderet i slutning af året.

    Tidligere på året indførte TAXA 4x35 en forbedret taxakørsel ved at omstrukturere sin kørsel i byen. Det betød flere ledige biler i hverdagene mellem kl. 6.00 og 9.00 og igen fra 14.00 til 17.00.)

     

    Læs mere
  • TAXA 4x35 bliver mere digital21-07-2014 00:00:00



     

     

    Fokus på mere, bedre og hurtigere service har fået TAXA 4x35 til at køre videre i et mere digitalt gear. Ny hjemmeside skal supplere den populære bestillings-app. Målet er, at 80 % af alle bestillinger fremover bliver foretaget på en af selskabets digitale platforme.

    Ifølge den adm. direktør er det ikke en verdensnyhed. Men for Københavns største taxiselskab handler det om at være tilgængelige der, hvor kunderne ønsker det.

    ”Tiden for telefonisk bestilling er ved at være forbi. Det er naturligvis fortsat en service, vi tilbyder, men flere og flere ønsker at bestille en af vores vogne digitalt. Det kan de via vores app, og på vores nye hjemmeside er det nu blevet ligeså nemt, hurtigt og effektivt, ” fortæller Jacob Gulmann, adm. direktør, TAXA 4x35.

    I dag foretages omkring 60 % af alle bestillinger digitalt. Med den nye hjemmeside er det målet, at antallet kommer op på 80 %. Aktuelt har 120.000 downloadet app’en fra TAXA 4x35.

    TAXA 4x35 modtager i gennemsnit 8000 bestillinger dagligt.

    Ikke kun bestilling

    Den nye hjemmeside har ikke udelukkende set dagens lys, for at gøre den digitale bestilling nemmere og mere effektiv. For taxiselskabet handler det også om at være så transparente som muligt. Jacob Gulmann forklarer:

    ”Vi har samlet alt på vores nye hjemmeside. Og med alt, mener jeg alt, hvad måtte være relevant for både kunder, samarbejdspartnere og vores vognmænd. Vi har som mål at differentiere os positivt fra konkurrenterne på så mange parametre som muligt – den nye hjemmeside er et yderligere skridt i den retning,” siger Jacob Gulmann.

    På den nye hjemmeside er det også muligt online at bestille en lufthavnstaxa til en fast pris.

    Se den nye hjemmeside her: www.taxa.dk

     

    Læs mere
  • Bliv kørt billigt til Grøn koncert10-07-2014 00:00:00



     

    Kom til musik af bedste skuffe for en 20’er.

    TAXA 4x35 Kolding gentager igen de to forgangne års succes og tilbyder nem, bekvem og billig Grøn Koncert-transport mellem banegården til festpladsen. Det koster ikke mere end 20 kr. pr. person, hvis vognen fyldes op.

    Når Lukas Graham, Nik & Jay, Kashmir, Burhan G, Mads Langer & Tim Christensen og mange andre går på scenen til dette års Grøn Koncert i Kolding torsdag d. 17. juli, vil det igen være muligt at dele en vogn og spare nogle penge. Det skal gerne give endnu flere mulighed for at blive hentet og bragt fra banegården og ”til døren” på festpladsen på Hylkedalvej. Fylder man vognen op, kan man slippe med 20 kr. pr. mand.

    ”Både forrige og sidste år var der rigtig mange, der benyttede sig af tilbuddet om at komme billigt til festivalpladsen. Derfor gør vi det naturligvis igen i år, så alle musik- og festglade koldingensere kan spare nogle penge på transport samtidigt med, at vi udnytter vores vognes kapacitet optimalt,” siger Anja Bredal, kundecenterchef fra TAXA 4x35.

    Sted

    Hylkedalvej, Seest, 6000 Kolding.

    Tid

    Koncertpladsen åbner kl. 13.00 og lukker kl. 21.30.

     

    Læs mere
  • Taxiselskaber forhindrer trafikkaos på Refshaleøen08-05-2014 00:00:00



     

    Eurovision Song Contest er skudt i gang. På trafiksiden betyder det en af de største transportudfordringer i hovedstaden nogensinde. Godt og vel 119.000 publikummer skal til og fra Refshaleøen – og der er kun én adgangsvej til og fra festen.

    Et Eurovision og to krydstogtskibe til kajs på selve finaledagen. For taxabranchen betyder det masser at lave. Men også masser af planlægning og samarbejde på tværs af selskaberne.

    ”Som taxiselskab er det fantastisk, når der kommer så stor en event som et internationalt melodi grand prix til byen. Det betyder masser af arbejde i en lidt lunken tid, men det betyder også masser af planlægning, nye tiltag og en fælles indsats,” fortæller kundeservicechef Anja Bredal, TAXA 4x35.

    Fra i mandags og til og med finaledagen på lørdag skal der mellem showsne, generalprøve og liveshow, transporteres mellem 6-11.000 publikummer væk fra Refshaleøen samtidigt med, at nye 11.000 skal køres derud. Og der er ikke mange timer mellem generalprøve og liveshow – blot 2-3 timer.

    Københavner-selskaber står sammen

    TAXA 4x35, der er hovedstadens største taxiselskab, har indgået et samarbejde med København Kommune og andre af taxiselskaberne regionen.

    ”Det er så stor en event, at vi som selskaber må stå sammen. Og det gør vi. Publikummer fra hele verden skal have en fantastisk oplevelse, og oplevelsen starter på turen derud og slutter på turen hjem,” fortæller Anja Bredal.

    Der er kun en adgangsvej til og fra den store fest på Refshaleøen, og det er via Kløvermarksvej og Refshalevej. Og den vej skal selskaberne dele med de mange shuttlebusser, der kører i pendulfart til og fra området.

    Midlertidige tiltag

    Der bliver etableret midlertidig taxaholdeplads med plads til 50 vogne på Refshalevej 120. Der etableres mulighed for afsætning af kunder i Havnegade ved havnebusserne, og det meste af Havnegade samt Nyhavn ryddes for trafik og parkerede biler. Der bliver indsat ekstra busser på linie 9A, som forlænges helt ud til eventområdet. Der etableres trafikomlægning på Christianshavns Torv for at sikre busserne en fordel, og der indsættes ekstra havnebusser.

    ”Eurovision-finalerne er et godt bevis på, at transportlogistikken skal gå op i en højere enhed for at levere et godt show. Hos TAXA 4x35 er vi stolte af at være med til at løse den kæmpe udfordring det er at transportere godt og vel 119.000 publikummer til og fra festen,” siger Anja Bredal.

    TAXA 4x35 har i alt 750 vogne ud af omtrent 2000 bevillinger i hovedstaden.

    Læs mere
  • TAXA 4x35 kører positivt resultat hjem28-04-2014 00:00:00



    Fokus på service og en professionaliseret forretning får TAXA 4x35 regnskab til at gå i plus. Det positive resultat skal investeres i at få endnu flere kunder til at vælge en tur med Københavns største taxiselskab.

    TAXA 4x35’s adm. direktør, Jacob Gulmann, overtog i slutningen af 2012 styringen af Københavns største taxiselskab. Topchefens første regnskab viser et nettoresultat på knap 5 mio. kr. mod et minus på 8 mio. kr. året før. Nu investeres der i at gøre det mere attraktivt at vælge TAXA 4x35 fremfor en af konkurrenterne.

    ”I dag er det ofte tilfældigt, om man som kunde vælger det ene eller det andet selskab, når der skal køres taxa. Det vil vi ændre på. Med både nye servicetiltag, optimering af eksisterende og med flere vogne skal vores selskab differentiere sig positivt fra konkurrenterne. Vi ser det i luftfart, hvor kunder ofte har en præference for valg af flyselskab, sådan skal det også være i vores branche, og det skal vi bruge vores positive likviditet på at sikre,” siger Jacob Gulmann, adm. direktør, TAXA 4x35.

    Flere nye vogne i København

    Det er blevet billigere at være vognmand hos TAXA 4x35. Pladsleje, som er den pris en vognmand betaler pr. bil, er reduceret med 3 %. Og prisen skal længere ned.

    ”På hovedkontoret kan vi gøre meget for at optimere kundeoplevelsen fra bestilling til færdig tur, men i sidste ende er det vores vognmænd og chaufførerne, der sikrer omsætningen. Derfor skal det også være attraktivt at være en del af familien,” fortæller Jacob Gulmann og fortsætter:

    ”Vi har i dag en positiv egenkapital, og det positive resultat bruger vi også på at gøre det endnu billigere at være vognmand hos os.”

    I 2014 ser Jacob Gulmann og TAXA 4x35 gerne, at selskabet får omkring 50 flere vogne på gaderne i hovedstaden. I dag har selskabet 750 vogne ud af omtrent 2000 bevillinger i hovedstaden, mens der i Kolding og Horsens i alt kører 73 taxaer rundt med 4x35 logo på vognen. TAXA 4x35 har de seneste år haft en omsætningsfremgang i vognene, og en vognmand hos selskabet i København har i gennemsnit 80.000 kr. mere end hos den nærmeste konkurrent. Et beløb, som Jacob Gulmann forventer, vil stige.

    Totalomsætningen for de i alt 750 biler i hovedstaden endte på 833,4 mio. kr. i 2013, og antallet af ture kørt med TAXA 4x35 endte på lidt over 5 mio.

    Det lange lys er på

    Selvom bundlinjen endte positiv, så vokser træerne ikke ind i himlen. Ifølge den adm. direktør er taxibranchen fortsat en branche, der mærker finanskrisen. Men det lange lys er på.

    ”Vi har råd til at se fremtiden i øjnene. Det betyder, at vi fortsætter med at optimere og professionalisere hele forretningen fra bestilling til afviklet tur. Generelt set investerer vi i at differentiere os i en sådan grad, at en kunde – privat, offentlig og fra erhvervslivet – vil prioritere en tur med os frem for andre,” siger Jacob Gulmann.

    Blandt de nye og eksisterende servicetiltag, der nu investeres yderligere i, er bl.a. TAXA 4X35’s turformidlingssystem, der sikrer gode forhold for chaufførerne og kortest mulig fremkørselstid for
    kunderne, selskabets populære app og hjemmeside får også nye features, der gør bestillingen nem og effektiv, og så fortsætter TAXA 4x35 med at uniformere alle chauffører.

    Læs mere
  • Koldings erhvervsliv får bedre taxakørsel20-03-2014 00:00:00



    I Kolding vil TAXA 4x35 nu satse på mere og bedre service til erhvervslivet – bl.a. med en ny app, der gør det nemmere at bestille en taxa. Selskabet omstrukturer samtidigt kørslen.

    Koldings erhvervsliv kan nu se frem til en forbedret taxakørsel. TAXA 4x35 Kolding omstrukturer nemlig sin kørsel i byen, og vil i den forbindelse have flere ledige biler i hverdagene mellem kl. 6.00 og 9.00 og igen fra 14.00 til 17.00.

    ”Vi ved, at erhvervskunder forventer, at der står en taxa, når man skal bruge en taxa. Det ønske vil vi nu i langt højere grad efterkomme ved at sikre flere ledige biler i de tidsrum, hvor byens erhvervsliv har mest brug for en ledig taxa,” fortæller Lars Vincent Wartou, der overtog ansvaret for TAXA 4x35’s jyske kunder i efteråret 2013.

    Taxaselskabets nye omstrukturering vil betyde en lagt større fleksibilitet og en hurtigere transporttid fra bestilling af vogn til slutdestination – eksempelvis til og fra lufthavnen i Billund.

    Populær app til Kolding

    I løbet af 2014 vil TAXA 4X35 Kolding komme på banen med flere nye tiltag og services, der både kan transportere pakker og personer fra a til z. Men første skridt er lanceringen af en ny bestillings-app til både iPhone og Android.

    ”Med den nye app kan vi nu tilbyde vores kunder det, de har efterspurgt. Nemlig en endnu nemmere og hurtigere bestilling. Det gælder både for erhvervskunder og private, der kører med taxa,” fortæller Lars Vincent Wartou.

    I København, hvor TAXA 4x35 er det markedsledende taxaselskab, er app’en downloadet mere end 110.000 gange.

    Fakta om TAXA 4x35’s app:

    - Er tilgængelig til brug i Kolding fra mandag d. 17. marts
    - Lanceres til både IOS og Android
    - Den københavnske version har fået mere end 110.000 downloads
    - I København dækker app’en 25 % af alle digitale bestillinger

    Læs mere
  • El-taxa projekt afsluttes i København10-02-2014 00:00:00



    I maj måned sidste år blev de første el-taxaer sluppet løs i København. Det skete som en del af projektet CPH Clean Cab – et projekt støttet af Trafikstyrelsen og realiseret i tæt samarbejde mellem Better Place, Clean Charge og EA Energianalyse samt en række vognmænd fra Københavns største taxaselskab, TAXA 4x35.

    Hos TAXA 4x35, der skulle stå for den daglige drift, var man ved projektets start glade for at være de første, der kunne sende el-taxaer på gaden i København.

    Projektets levetid og udmøntning blev desværre ikke som forventet, da samarbejdspartneren Better Place gik konkurs ganske kort tid efter projektets egentlige opstart. Selvom projektet nu er afsluttet meget før tid, er der indhentet god læring. Jacob Gulmann forklarer:

    ”På grund af Better Place konkursen har det ikke været muligt at gennemføre projektet som oprindeligt tiltænkt. Vi mente fra start, at batteriskifteløsningen var mest oplagt i taxasammenhæng, men konkursen fjernede dette teknologispor helt. Det betød blandt andet, at det ikke var let at finde vognmænd, der havde mod på at afprøve det andet teknologispor med lynladning og faste batterier. Men vi er glade for, at vi som taxaselskab deltog i et projekt, der støtter op om visionen om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Vi har god læring at tage med videre,” siger Jacob Gulmann.

    To vognmænd fra TAXA 4x35 deltog i projektet. Begge oplevede en lavere aktionsradius end forventet, hvilket var kritisk. Den forventede kørselsradius var 150-180 km, den oplevede var ca. 100 km, mens den effektive rækkevidde var ca. 80-100 km, fordi vognmændene havde behov for at oplade eller skifte batteri ved 35-40 % kapacitet for at være sikker på, at bilen kunne køre næste tur.

    ”Vores to vognmænd kunne hurtigt vurdere, at batterikapaciteten var for lille til at være anvendelig til taxakørsel. Men begge vognmænd var positive over for elbilernes komfortniveau. Vores kundecenter og salgsafdeling har oplevet en stor interesse fra kunder for elbilerne som et mere miljøvenligt alternativ, så alt i alt er initiativet vigtigt, efterspurgt og en del af fremtiden. Men først når teknologien er længere i sin udvikling og infrastrukturen langt mere udbygget,” siger Jacob Gulmann.

    På grund af testperiodens korte varighed kan der ikke konkluderes på vognmændenes driftsøkonomi. Det vurderes dog ikke, at bl.a. den manglende batterikapacitet har haft stor indflydelse på vognmændenes indtjening. Det skyldes dels at vognmændene selv betjente elbilerne, og dels at de begge var dygtige til at tilpasse sig elbilens begrænsninger. De har dog haft øget spildtid på mindst en time pr. dag, hvilket i et længerevarende projekt har væsentlige betydning for indtjeningen og/eller for arbejdsagens længde. Vognmændene har ikke lidt økonomisk tab på grund af Better Place’s konkurs.

    Hos TAXA 4x35 er den overordnede erfaring fra projektet, at rækkevidden skal op på flere hundrede kilometer, før elbilen er relevant som taxa i almindelig kørsel. Du kan læse den afsluttende rapport på Trafikstyrelsens hjemmeside.

    ---

    Yderligere information:
    Lars Volle, lars@help-pr.dk, +45 50507413

    Om TAXA 4x35
    TAXA 4x35 er i kraftig vækst, og selskabet er det største i Hovedstaden. Selskabet er førende på
    mobilbestilling og er ved at revolutionere en slumrende taxibranche med masser af nye tiltag til gavn for
    kunderne. Overgangen til yderligere digitalisering er især i fokus med videreudvikling af apps til både
    danske og udenlandske taxakunder i Danmark, så man altid kan regne med, at en TAXA 4x35 aldrig er mere end et klik væk.

    Om Trafikstyrelsen
    I Trafikstyrelsens Center for biler og grøn transport arbejdes der med sikkerhed og anbefalinger indenfor vejtransporten samt krav til køretøjers energi- og miljøegenskaber. Centeret administrerer også Forsøgspuljen til energieffektive transportløsninger, som uddeler midler til projekter der har til formål at nedbringe CO2-udledningen fra transporten, se her.

    Om Clean Charge
    CleanCharge tilbyder opladeteknologi til flåder og enkelt-biler, der kører helt eller delvist på el. Vores løsninger er kompatible med Europa's største offentlige ladenetværk fra RWE og tæller sammenlagt over 2000 offentlige ladestandere navnligt i Tyskland og det meste af Europa. Ladeteknologien er udviklet med henblik på en integration med elnettet, hvor opladning bliver mulig i forhold til den variable produktion af el fra vindenergi. Det er gjort i samarbejde med de største og toneangivende bilproducenter i Europa, der tæller alle i ACEA, De Europæiske Bilproducenters Organisation. CleanCharge stiller som den første operatør i Danmark med den Europæiske roaming-platform Hubject for alle, der ikke vil være afhængig af abonnent.
    December er en måned, hvor juletravlheden stiger, jo tættere vi kommer på jul. Og ikke mindst er det tiden for de traditionelle julefrokoster og dermed også for årets mest hektiske måned i taxabranchen over hele landet. TAXA 4x35 har, som landet største taxaselskab, mere end 100 års erfaring og kommer her med et par gode råd til, hvordan du bedst muligt som taxakunde klarer dig igennem de sidste julefrokost-weekender.

    Læs mere
  • Omtale i pressen01-06-2015 00:00:00