menu RING 35 35 35 35 drop arrow
BESTIL TAXA
Om TAXA 4x35

Velkommen til TAXA 4x35

Med mere end 100 års erfaring er TAXA 4x35 en fast del af bybilledet i København og omegn. Vi er det største danske taxiselskab ejet af taxivognmænd. Både TAXA 4x35 som taxiselskab, og vores vognmænd og chauffører, betaler skat i Danmark og bidrager til den danske velfærd. Hos TAXA 4x35 udfører vi både privat og erhvervskørsel, handicap-, læge- og skolekørsel. TAXA 4x35 står også bag Danmarks største taxiapp med over 500.000 downloads!

First mover

TAXA 4x35 vil og tør godt være first mover på nye teknologier og koncepter i branchen. Vi var det første taxiselskab til at tilbyde gratis WiFi i alle vores vogne og vi står bl.a. bag de populære produkter PartyTAXA og SightseeingTAXA. Desuden har vi Danmarks største taxiapp med over 500.000 downloads. App'en har været nomineret til Danish App Awards og E-handelsprisen.  

Højt serviceniveau

Hos TAXA stræber vi efter at være de bedste i branchen - også på service. Derfor har vi som det eneste taxiselskab obligatorisk chaufførundervisning på heldagskurser, som man skal bestå, for at kunne køre som chauffør hos TAXA 4x35.  Vi ønsker at inddrage kunderne for konstant at kunne forbedre vores service og vi var de første til at indføre kundefeedback via digitale medier. På TAXA 4x35s app kan du give chaufføren en rating og gennemsnittet hos alle vores chauffører ligger stabilt på 4,7 ud af 5 stjerner.

Digitalt taxiselskab

Hos TAXA 4x35 er vi altid lige ved hånden. Du kan bestille en taxa online, via din smartphone, din tablet eller ved at ringe til det velkendte nummer 4x35, hvor vores kundecenter står klar til at servicere dig 24-7, året rundt. over 80% af vores bestillinger kommer ind via digitale platforme.

Erhvervslivets foretrukne taxiselskab

Over 3.000 erhvervskunder har allerede valgt TAXA 4x35, fordi vi er det smarte valg. Kontakt os per mail taxa@taxa.dk for mere information om TAXA 4x35.